Er ADHD en evolutionær tilpasning?

Er ADHD en evolutionær tilpasning?

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en almindelig og ofte misforstået diagnose. Ifølge Centers for Disease Control er 11% af børn i alderen 4 til 17 blevet diagnosticeret med ADHD. Tilstanden er karakteriseret ved symptomer som rastløshed, impulsivitet og koncentrationsbesvær.

Psykologer har længe diskuteret, om ADHD er et underskud eller en særskilt kognitiv stil. Men en nylig gennemgang af beviserne tyder på, at ADHD-træk kan have hjulpet tidlige mennesker med at overleve og trives.

De kognitive fordele ved ADHD

Mennesker har udviklet sig over tusinder af år for at udvikle visse kognitive færdigheder, der hjælper os med at overleve. Ifølge en nylig gennemgang af litteraturen kan ADHD-træk som impulsivitet og rastløshed være resultatet af evolutionære tilpasninger, der engang hjalp os med at trives.

For eksempel kan impulsivitet have hjulpet tidlige mennesker til at reagere hurtigt på fare eller gribe muligheder. Rastløshed kan have hjulpet os med at udforske vores miljø og finde nye kilder til mad.

En nylig gennemgang af beviserne fra børne- og ungdomspsykiater Annie Swanepoel og kollegaer (2022) argumenterer for sidstnævnte. De hævder, at ADHD-træk sandsynligvis udviklede sig i tidlige menneskelige miljøer, der belønnede udforskning, nyhedssøgning og bevægelse, såsom: B. Nomade- og migrantsamfund.

Hvis de har ret, vil det have enorme implikationer ikke kun for uddannelse, men også for, hvordan vi taler og tænker om ADHD og andre formodede "neurologiske udviklingsforstyrrelser." I stedet for at se ADHD som et underskud, der skal korrigeres, bør vi se det som en gave, der skal plejes.

Anmeldelsen af ​​Swanepoel et al. (2022) antyder, at ADHD-træk sandsynligvis udviklede sig i tidlige menneskelige miljøer, der belønnede udforskning, nyhedssøgning og bevægelse. Dette tyder på, at vi ikke bør se ADHD som et underskud, der skal korrigeres, men som en kognitiv stil, der kan plejes for at frigøre dens potentiale.

For eksempel viser forskning, at mennesker med ADHD ofte er mere kreative og naturligt dygtigere til problemløsning (Konrad & Eriksen, 2018). Dette skyldes sandsynligvis deres overlegne arbejdshukommelse og visuel-rumlige færdigheder, som giver dem mulighed for at tænke ud af boksen og finde innovative løsninger.

Gennemgangen fandt også bevis for, at personer med ADHD har bedre arbejdshukommelse og visuel-rumlige færdigheder end personer uden tilstanden. Arbejdshukommelsen giver os mulighed for at huske en opgave og afslutte den senere, mens visuel-rumlige færdigheder er vigtige for navigation og problemløsning

Indvirkningen af ​​ADHD på uddannelse

I de senere år er de negative konsekvenser af ADHD blevet veldokumenteret. ADHD kan føre til dårligere faglige præstationer, fravær og en højere risiko for at droppe ud af skolen.

Samtidig fandt gennemgangen, at ADHD-træk kan være gavnlige i visse uddannelsesmæssige sammenhænge. For eksempel præsterer mennesker med ADHD ofte bedre i praktiske og kreative læringsmiljøer.

Disse beviser burde få os til at tænke over, hvordan vi kan ændre vores uddannelsessystemer for at fremme denne kognitive stil i stedet for at hindre den. For eksempel vil undervisere måske reducere udenadslære og øge brugen af ​​kreative projekter.

Samlet set tyder resultaterne på, at vi ikke bør se ADHD som en lidelse, men snarere anerkende de potentielle fordele ved denne kognitive stil. Undervisere bør overveje, hvordan man skaber læringsmiljøer, der kan udnytte potentialet hos mennesker med ADHD, såsom: B. at inkorporere mere praktiske og kreative aktiviteter i deres læseplaner.

På den måde kan vi hjælpe mennesker med ADHD til at nå deres fulde potentiale og trives i et understøttende pædagogisk miljø.

Kilder: