Største svinekødsproducent i USA er nu ejet af et kinesisk kødforarbejdningsfirma på 22 milliarder dollar
Smithfield Corporation, den største svinekødsproducent i USA, er et kendt navn, når det kommer til forarbejdet kød. Mange forbrugere ved dog ikke, at virksomheden blev købt i 2013 af WH Foods, en kinesisk kødforarbejdningsvirksomhed på 22 milliarder dollar. Dette opkøb har rejst bekymringer om virkningen af udenlandsk kontrol over en stor aktør i den amerikanske fødevareindustri, såvel som de miljømæssige og sociale konsekvenser af Smithfields fabrikslandbrugspraksis. Baggrund og erhvervelse Smithfield Corporation, med hovedkontor i Smithfield, Virginia, er kendt for sine pølser, stege, ribben, bacon og mere. I 2013 blev det købt af WH Foods of China,...

Største svinekødsproducent i USA er nu ejet af et kinesisk kødforarbejdningsfirma på 22 milliarder dollar
Smithfield Corporation, den største svinekødsproducent i USA, er et kendt navn, når det kommer til forarbejdet kød. Mange forbrugere ved dog ikke, at virksomheden blev købt i 2013 af WH Foods, en kinesisk kødforarbejdningsvirksomhed på 22 milliarder dollar. Dette opkøb har rejst bekymringer om virkningen af udenlandsk kontrol over en stor aktør i den amerikanske fødevareindustri, såvel som de miljømæssige og sociale konsekvenser af Smithfields fabrikslandbrugspraksis.
Baggrund og erhvervelse
Smithfield Corporation, med hovedkontor i Smithfield, Virginia, er kendt for sine pølser, stege, ribben, bacon og meget mere. I 2013 blev det købt af WH Foods of China, en virksomhed, der havde en omsætning på 22,3 milliarder dollars i 2017. Opkøbet gjorde det muligt for WH Foods at udvide sin globale tilstedeværelse og sikre en konstant forsyning af svinekød til det kinesiske marked, som er blevet påvirket af afrikansk svinepest og faldende svinebestande. Smithfield afslører ikke den nøjagtige mængde kød, det eksporterer til Kina, men virksomheden har solgt omkring 38,8 millioner pund svinekød til landet på få måneder.
Miljømæssige konsekvenser
Smithfield Foods' fabrikslandbrugspraksis er blevet undersøgt for den miljøskade, de forårsager. I 2017 afslørede droneoptagelser en stor "sø" på størrelse med et fodboldstadion fyldt med urin og afføring fra grise på virksomhedens største svineavlsanlæg. Optagelserne, der i hemmelighed er optaget af Mark Devries som en del af hans undersøgende dokumentarfilm Speciesism: The Movie, afslører de barske forhold, hvor grise opdrættes, proppet ind i lange bygninger og ude af stand til at bevæge sig. Affaldet fra disse fabriksbedrifter bortskaffes ved at sprøjte det ud i luften, hvilket har en skadelig effekt på det omkringliggende område.
Environmental Protection Agency (EPA) citerede også Smithfield Foods for overtrædelser af Clean Water Act. I 1997 blev virksomheden idømt en bøde på 12,6 millioner dollars for at udlede forurenende stoffer i Virginias Pagan River. På trods af disse hændelser fastholder Smithfield, at dets praksis er i overensstemmelse, og at dets faciliteter er rene og velholdte.
Sociale implikationer
Samfundene omkring Smithfields fabriksbedrifter er overvejende lavindkomstfamilier, som bærer hovedparten af forurening og sundhedsrisici forbundet med disse praksisser. Dr. Steve Wing fra University of North Carolina forklarer, at affaldet, der sprøjtes ud i luften, kan rejse ind i nabosamfund og forårsage åndedrætsproblemer og andre sundhedsproblemer. Undersøgelser har fundet højere forekomster af astma og luftvejssymptomer blandt børn og voksne, der bor i nærheden af disse faciliteter.
Disse samfund mangler ofte ressourcer til at forsvare sig mod en stor virksomhed som Smithfield. De er tvunget til at udholde den ulidelige lugt og leve med døre og vinduer lukkede for at minimere eksponeringen for det giftige affald. Den sociale uretfærdighed, som disse samfund står over for, kaster lys over det bredere problem med miljøracisme, hvor marginaliserede befolkninger er uforholdsmæssigt påvirket af forurening og miljøfarer.
Økonomisk påvirkning og historisk kontekst
WH Foods' opkøb af Smithfield giver anledning til bekymring over udenlandsk kontrol over en betydelig del af den amerikanske fødevareforsyning. Lignende bekymringer opstod i 1980'erne, da japanske virksomheder begyndte at købe amerikanske virksomheder, herunder det berømte Rockefeller Center i New York. Kritikere hævder, at udenlandsk ejerskab af kritiske industrier kan underminere national sikkerhed og økonomisk stabilitet.
Men fortalere for globalisering peger på de økonomiske fordele ved udenlandske investeringer, herunder jobskabelse og øgede handelsmuligheder. I Smithfields tilfælde udvidede opkøbet virksomhedens rækkevidde på det globale marked og gav en lind strøm af indtægter fra kinesiske forbrugere.
WH Foods' køb af Smithfield Corporation har gjort opmærksom på de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af udenlandsk ejerskab i den amerikanske fødevareindustri. Praksis for fabrikslandbrugSmithfield-medarbejdere har forårsaget betydelig miljøskade og negativt påvirket sundheden og livskvaliteten i de omkringliggende samfund. Disse spørgsmål fremhæver behovet for øget regulering og tilsyn for at beskytte både miljøet og velfærden for dem, der påvirkes af industriens praksis.
Derudover har opkøbet rejst bekymringer om udenlandsk kontrol over kritiske industrier i USA. Selvom udenlandske investeringer kan give økonomiske fordele, er det vigtigt nøje at afveje disse fordele mod potentielle risici for national sikkerhed og økonomisk stabilitet.
Smithfield-sagen fungerer som en advarselshistorie, der fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed i fødevareindustrien og behovet for større virksomheders sociale ansvar. Forbrugerne har magten til at kræve ændringer gennem deres købsbeslutninger ved at støtte virksomheder, der prioriterer bæredygtig, etisk og miljøvenlig praksis. Efterhånden som bevidstheden om de skjulte omkostninger ved fabrikslandbrug og udenlandsk ejerskab vokser, er det afgørende for både politikere og forbrugere at tage skridt til at beskytte miljøet, sikre fødevaresikkerhed og fremme social retfærdighed.
Kilder:
 
            