De alarmerende virkninger af kronisk stress: 75-90 % af lægebesøgene på grund af stressrelaterede klager og død som en mulig konsekvens

De alarmerende virkninger af kronisk stress: 75-90 % af lægebesøgene på grund af stressrelaterede klager og død som en mulig konsekvens

Virkningerne af kronisk stress på hjernen

Nylige statistikker har rejst alarmer i det globale sundhedssamfund. Det bekymrende er, at 75-90 % af alle lægebesøg skyldes stressrelaterede gener. Derudover er kronisk stress blevet forbundet med de seks største dødsårsager: hjertesygdomme, kræft, lungesygdomme, ulykker, skrumpelever og selvmord. Aldrig før har det været vigtigere at forstå de dybe virkninger af stress på vores hjerner, en forbindelse med rod i vores evolutionære reaktion på trusler. Men når denne naturlige reaktion bliver kronisk, lider hjernen, og der opstår permanent skade.

Hjernen, det primære kontrolcenter i vores krop, er sårbar over for de negative virkninger af stress. Selvom stress er en iboende del af livet og fungerer som en "kæmp eller flugt"-reaktion på opfattede trusler, kan kronisk stress have ødelæggende konsekvenser. Aktivering af vores hjernes "frygtcenter", amygdala, ved stress fører til en kaskade af begivenheder, fra produktion af stresshormonet cortisol til øget glukosekoncentration og hjertefrekvens. Selvom disse er naturlige reaktioner på kortvarige trusler, kan kroniske aktiveringer af disse veje have alvorlige konsekvenser.

Når amygdala er under påvirkning af kronisk stress, forbliver den konstant aktiv. Dette kontinuerlige engagement fører til vedvarende forhøjede kortisolniveauer, som igen fører til fordøjelsesproblemer, søvnforstyrrelser og et svækket immunsystem. Derudover reducerer langvarig stress den energi, der er tilgængelig for andre områder af hjernen og forringer deres korrekte funktion.

En af de mest mærkbare virkninger af kronisk stress på hjernen er hukommelsessvækkelse. Under stress kan selv hverdagsagtige udfordringer som at finde malplacerede nøgler blive uoverstigelige opgaver. Dr. Kerry Ressler, seniorforsker ved McLean Hospital og professor i psykiatri ved Harvard Medical School, bemærker: "Hjernen omdirigerer sine ressourcer, fordi den er i overlevelsestilstand, ikke i hukommelsestilstand." Derudover kan kronisk stress forårsage ændringer i hjernens struktur. Balancen mellem gråt og hvidt stof, afgørende komponenter i vores hjerne, der er ansvarlige for beslutningstagning, problemløsning og informationskommunikation, kan blive alvorligt forstyrret.

Bekymrende nok har stress potentialet til at dræbe hjerneceller, især i hippocampus, en region involveret i hukommelsesdannelse. På trods af vores hjernes evne til at producere nye neuroner, viser forskning, at disse nydannede celler er mere modtagelige for død under stressende forhold. Derudover kan områder af hjernen forbundet med følelser, stofskifte og hukommelse skrumpe på grund af kronisk stress.

Men det hele er ikke dystert. Moderat stress kan styrke den kognitive funktion, styrke neurale forbindelser og forbedre hukommelse og opmærksomhed. Disse effekter forklarer, hvorfor nogle mennesker trives under pres.

En banebrydende undersøgelse fra Institut for Hjerne- og Kognitionsvidenskab ved DGIST har præsenteret forbløffende beviser: kronisk stress udløser en autofagisk celledødsreaktion i de neurale stamceller i hippocampus. Autofagi, en cellulær proces med selvfordøjelse og genanvendelse, kan føre til selvdestruktion af celler under visse forhold. Professor Seong-Woon Yus team har opdaget, at stressrelateret celledød i hippocampus sker via denne autofagiske mekanisme. Dette kaster et klart lys over den klare sammenhæng mellem stress og kognitive defekter, humørforstyrrelser og endda neurodegenerative sygdomme som demens.

Grundlæggende er videnskaben klar:Stress forårsager hjerneskade. Med en bedre forståelse af dette fænomen og dets underliggende mekanismer, er det håbet, at der i fremtiden kan udvikles mere effektive behandlinger for stressrelaterede lidelser, psykiske lidelser og neurodegenerative sygdomme.

Som konklusion, selvom stress er et uundgåeligt aspekt af livet, har dens kroniske manifestation ubestridelige og alvorlige virkninger på hjernen. Bevidsthed om dette kan vejlede personlige strategier til at afbøde dets virkninger og informere fremtidige videnskabelige bestræbelser på at adressere stressrelateret hjerneskade.