Den utrolige saltvandsdrevne sportsvogn
Den utrolige saltvandsdrevne sportsvogn Kunne en rent saltvandsdrevet sportsvogn være ægte? Det lyder måske som et plotpunkt i en futuristisk film, men virkeligheden er endnu mere imponerende. Den første model af den firesædede Quant e sportssedan har forbløffende 920 hestekræfter (680 kW) og accelererer fra 0 til 60 miles i timen på hurtige 2,8 sekunder. Ikke alene når denne hurtige bil en tophastighed på utrolige 217 miles i timen, men den er også godkendt til brug i hele Europa! Der er endnu ikke offentliggjort nogen pris, men den forventes at koste omkring 1,5 millioner dollars. …

Den utrolige saltvandsdrevne sportsvogn
Den utrolige saltvandsdrevne sportsvogn
Kunne en sportsvogn drevet udelukkende af saltvand være ægte? Det lyder måske som et plotpunkt i en futuristisk film, men virkeligheden er endnu mere imponerende. Den første model af den firesædede Quant e sportssedan har forbløffende 920 hestekræfter (680 kW) og accelererer fra 0 til 60 miles i timen på hurtige 2,8 sekunder. Ikke alene når denne hurtige bil en tophastighed på utrolige 217 miles i timen, men den er også godkendt til brug i hele Europa!
Der er endnu ikke offentliggjort nogen pris, men den forventes at koste omkring 1,5 millioner dollars. Der er endnu større forventning til den anden udgave af dette køretøj, kendt som Quant F, som lover endnu flere forbedringer.
Introduktionen af denne innovation er spændende nyheder, da den dramatisk kan reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Brugen af vand som brændselskilde repræsenterer en bæredygtig og miljøvenlig teknologi og udgør en alvorlig udfordring for den traditionelle olie- og gasindustri. Selvom dette ikke er det første forsøg på vanddrevne køretøjer, er de fleste af dens forgængere langsomt blevet glemt. Så hvad gør denne bil speciel?
Mekanikken bag saltvandsbilen
Det bagvedliggende koncept minder lidt om en brintbrændselscelle, men erstatter saltvand med brint. Saltvandet strømmer gennem en membran ind i to tanke og frigiver en elektrisk ladning. Denne genererede elektricitet lagres i en "superkondensator" og leveres til fire motorer inde i bilen, som er udstyret med to 200 liters tanke. Køretøjet kan køre op til 600 km på én batteriopladning.
For at præcisere, bruger bilen ikke direkte saltvand til fremdrift. I stedet bruges tanke (eller batterier), der indeholder ladede elektrolytvæsker, hovedsagelig saltvand, til at lagre potentiel energi på en yderst effektiv måde. Du kan finde en detaljeret forklaring på dette i videoen, der er linket til nedenfor.
NanoFlowcell-teknologien åbner for spændende muligheder, der kan redefinere vores overordnede opfattelse af energi. Saltvandsbiler er kun toppen af isbjerget.
"Vi har store planer, ikke kun i bilindustrien," siger professor Jens-Peter Ellermann, administrerende direktør for NanoFlowcell AG. Potentialet for NanoFlowcell er endnu større, især med hensyn til indenlandsk energiforsyning samt inden for skibsfart, jernbane og luftfartsteknologi."
Udsigterne for Quant e-sport sedan
På trods af de mange alternative brændstofopfindelser, der har eksisteret, ser det ud til, at Quant e-sport sedan har et reelt potentiale.
Designerne hævder, at deres NanoFlowcell-system kan levere betydeligt større rækkevidde end traditionelle elbilbatterier, og de har allerede gjort betydelige fremskridt. Den forbedrede Quant F-model opnår en rækkevidde på 800 kilometer, når den er fuldt opladet. En tophastighed på 300 km/t (186 mph) kan opnås.
Bilen har individuelle motorer til hvert af sine fire hjul, en to-trins gearkasse og en effekt på op til 1090 hestekræfter. De ioniserede væsker opbevares i to 250 liters tanke.
Et tilbageblik på tidligere opfindelser af miljøvenlige biler
Tidligere har vi set en række opfindelser, der angiveligt ville revolutionere bilindustrien, fra solcelledrevne biler til flyvende biler til vanddrevne biler.
I 2008 introducerede et japansk firma en vanddrevet bil, der kunne køre på enhver form for vand. Teknologien består i at spalte vandmolekyler i brint- og iltkomponenter. Bilen brugte brinten som brændstof, mens biproduktet kun var vanddamp.
I teorien var det et ideelt brændstof. Brinten fremstillet ved hjælp af et "membranelektrodearrangement" (MEA) var yderst rent og effektivt som brændstof. Men på trods af den indledende entusiasme nåede køretøjet aldrig i produktion, og hele virksomheden er siden blevet opløst. Selvom manglende finansiering blev nævnt som årsagen, udløste hændelsen adskillige konspirationsteorier. Undertrykte regeringen det? Eller var det bare en joke?
Debatten om brintbrændselscelle
Percival Zhang, lektor i biologisk systemteknik ved Virginia Tech, har ledet et forskningsinitiativ, der muliggør effektiv produktion af brint fra plantematerialer. Holdet lykkedes med at producere store mængder brint fra xylose, et naturligt rigeligt simpelt sukker, der er en del af plantecellevægge.
Mens deres teknik overgår tidligere metoder med hensyn til effektivitet, er der en betydelig hindring, når man overvejer brint som brændstofkilde til køretøjer.
Ifølge Steven Chu, tidligere energisekretær: "Vi har ikke en god opbevaringsmekanisme endnu." Komprimeret brint er den bedste mekanisme, men kræver et stort volumen. Vi har ikke fundet ud af, hvordan vi opbevarer det ved høj tæthed. Brændselscellerne er der ikke endnu, og distributionsinfrastrukturen er der ikke endnu. Så der er fire ting, der skal ske på én gang. Og det så altid ud til, at det ville være en fjern fremtid. For at opnå en betydelig implementering kræves fire store teknologiske gennembrud. Det gør det usandsynligt."
En offshore-motorbåd – sejler væk...
Aktiver venligst JavaScript
En offshore-motorbåd, der sejler ud for Monacos kyst
Den amerikanske flådes rolle
Ud over private virksomheder har den amerikanske flåde også udforsket saltvand som brændstofkilde. Logistikken ved tankning af flådefartøjer til søs kan være utrolig dyr og udgøre en national sikkerhedsrisiko for søfolk. Den nødvendige mængde brændstof er betagende:
"I regnskabsåret 2011 leverede U.S. Navy Military Sea Lift Command, den primære leverandør af brændstof og olie til den amerikanske flåde, næsten 600 millioner gallons brændstof til igangværende flådefartøjer og betjente 15 flådepåfyldningsoliemaskiner over hele verden."
Et skift til saltvandsenergi kunne revolutionere den måde, flåden opererer på.
Dr. Heather Willauer forklarer: "NRL har i tæt samarbejde med Office of Naval Researchs Naval Reserve-program p38 udviklet en banebrydende teknologi til samtidig at genvinde CO2 og H2 fra havvand. Det er første gang, at en teknologi af denne type er blevet demonstreret med potentiale til at gå fra laboratoriet til fuld kommerciel implementering."
Sammenfattende kan det siges, at selvom dette køretøj ikke udelukkende drives af saltvand, men snarere af ioniserede batterier, repræsenterer det bestemt en lovende udvikling. Godkendelse til brug på europæiske veje er et opmuntrende tegn. Hvis denne teknologi bliver til virkelighed, kan den blive en reel game-changer. Det er en udvikling, der er værd at følge nøje.
Vi vil meget gerne høre dine tanker om denne spændende udvikling. Du er velkommen til at dele dine tanker med os!
Kilder: