Ernæringens indflydelse på klimaforandringer
Ernæringens indflydelse på klimaforandringer
Klimaændringer er en af de største udfordringer i vores tid. Foruden industri og trafik er vores kost især optaget af klimaet. Ernæring er en vigtig, men ofte overset chauffør af klimaændringer, fordi det er en af de vigtigste kilder til drivhusgasemissioner. En switch til mere bæredygtig ernæring kan hjælpe med at løse dette problem.
Forholdet mellem ernæring og klimaændringer
Ernæring og drivhusgasemissioner
Cirka en fjerdedel af de globale drivhusgasemissioner er forårsaget af produktion og forbrug af mad. De vigtigste kilder til disse emissioner er skovrydning og omdannelse af græsarealer til agerjord, frigivelse af metan på grund af fordøjelsesborddyr og brug af kunstig gødning i landbruget.
Ifølge en rapport fra World Climate (IPCC) bidrager animalske produkter, især oksekød og mejeriprodukter, mere til drivhuseffekten pr. Kalorieindhold end grøntsagsmad. Dette skyldes, at der kræves flere ressourcer til produktion af kød og mejeriprodukter, og flere emissioner udvises end til produktion af plantemad.
Ernæringsmæssige arealforbrugsændringer og skovrydning
Landbrugsaktiviteter besætter omkring 50% af verdensfrit landområde i verden. Produktionen af dyrefødevarer kræver markant mere jord end for grøntsagsfødevarer. Oksekød er især ineffektivt, da det tager mere end 20 gange så meget land pr. Kalorieindhold som kartofler eller hvede.
Et andet aspekt, der illustrerer forholdet mellem ernæring og klimaændringer, er skovrydningen. I mange dele af verden nedskæres regnskov for at give plads til græsning eller sojabønne dyrkning, hvis udbytte tjener som mad i dyret opfedning. Denne skovrydning tilføjer ikke kun direkte skade på økosystemet, men fører også til betydelige kulstoftab, da træer opbevarer kulstof under deres vækst og frigiver det under ødelæggelse.
Bæredygtig ernæring som en løsningsmetode
Fordelene ved en grøntsagsdiæt
Bæredygtig diæt kunne yde et betydeligt bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner. En vegetarisk eller vegansk diæt producerer betydeligt færre CO2-emissioner end en kødbaseret.
Det betyder ikke, at vi alle skal blive veganere med det samme. Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på det personlige næringsbehov. Imidlertid kan mindre justeringer såsom ændring af oksekød til kylling eller udskiftning af kød med vegetabilske proteinkilder allerede have betydelige effekter.
regionalt og sæsonbestemt forbrug
Et andet aspekt af en bæredygtig diæt er at forbruge regional og sæsonbestemt mad. Transport af mad over lange afstande skaber betydelige CO2 -emissioner. Havtornbær fra hjemmehaven har en meget lavere CO2 -balance end kiwier fra New Zealand.
Det samme gælder for sæsonbestemt mad. Tomater fra drivhuset om vinteren har en højere CO2 -balance end dem fra udendørs dyrkning om sommeren. At respektere sæsonen og spise mad, når de selvfølgelig er tilgængelige, forbedrer det økologiske fodaftryk for vores kost. fazit
Forbindelsen mellem ernæring og klimaændringer er en kritisk, men ofte overset faktor. Diet er ansvarlig for en betydelig del af de globale drivhusgasemissioner og bidrager væsentligt til design og ændringer i arealanvendelse.
En bæredygtig diæt baseret på en høj andel af vegetabilske fødevarer og foretrækker regional og sæsonbestemt mad kan hjælpe med at reducere virkningerne på klimaændringerne. Et første skridt kan være at spise mindre kød, især oksekød og at berige kosten med mere økologisk bæredygtige fødevarer.
Ved at tage bevidste beslutninger om, hvad vi spiser, kan vi ikke kun fremme vores individuelle helbred, men også planetens helbred. Hvert måltid tæller!