Cupping: Traditionel metode til kredsløbsfremme

Cupping: Traditionel metode til kredsløbsfremme

Cupping, en praksis, der er forankret i dybe traditioner, oplever en bemærkelsesværdig renæssance inden for moderne medicin. Fra gamle civilisationer til i dag er denne fascinerende metode til at fremme kredsløbsfremme løbende udviklet og er blevet oplevet for at modvirke en lang række sundhedsmæssige problemer. Men hvad ligger nøjagtigt bag denne århundreder -gammel teknik, og i hvilken udstrækning deres positive effekter fremgår af videnskab? Denne artikel belyser den historiske udvikling af cupping -terapi, fordyber dig i de videnskabelige fundamenter i denne praksis og tilbyder også en omfattende guide til sikker og effektiv anvendelse. Ved at indsamle aktuelle forskningsresultater og historisk indsigt sigter denne analyse mod at gøre kompleksiteten og dynamikken i cupping åbnet og opfordrer til at se på traditionelle helingsmetoder i et nyt lys.

Historisk udvikling af cupping -terapi: Fra antik oprindelse til moderne praksis

Cupping -terapien, en form for alternativ medicin, hvor der genereres et negativt tryk af kobberglas på huden, har sin oprindelse i forskellige gamle civilisationer. Allerede 1.500 f.Kr. Beskrivelser af denne form for terapi blev fundet i Egypten. Metoden blev også anvendt af de gamle grækere, inklusive den berømte læge Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr.), og spredte sig senere i det romerske imperium og i middelalderen i Europa. I traditionel kinesisk medicin (TCM) er cupping blevet brugt i ca. 1.000 f.Kr. BC brugt, hvor det repræsenterer en integreret del af terapeutisk praksis.

Den historiske udvikling af cupping -terapi gennem århundreder viser en bemærkelsesværdig konsistens i den grundlæggende applikationsmetode, men også betydelige regionale justeringer og udvidelser af teknologi. Horn blev oprindeligt brugt af dyr eller bambusfartøjer, senere briller eller metalklokker. Indførelsen af ​​glasklokkerne, der let kunne producere et vakuum ved at anvende varme, betød en vigtig fremgang.

Med oplysning og fremskridt inden for videnskabelig medicin i det 19. og det tidlige 20. århundrede faldt populariteten af ​​cupping -terapi i den vestlige verden. Det blev i stigende grad betragtet som en del af folkemedicin, og hendes praksis skiftede til området alternativer eller komplementære helingsmetoder. I mange dele af verden, især i Asien og Mellemøsten, forblev det en almindelig form for behandling.

I slutningen af ​​det 20. og det tidlige 21. århundrede oplevede cupping -terapi igen en stigende interesse, ikke mindst på grund af den offentlige synlighed for atleter og berømtheder, der gennemgik denne behandling. Moderne cupping bruges ofte i forbindelse med andre former for terapi, såsom massage, akupunktur eller fysioterapi. Der er forskellige typer af cupping, der bruges i moderne praksis, herunder den tørre cupping, hvor der ikke skabes noget skæring i huden, og den blodige cupping, hvor der foretages små udskæringer, før vakuumet genereres.

Integrativ medicin, der fremmer kombinationen af ​​alternativer og konventionelle terapimetoder, betragter i stigende grad cupping som en supplerende behandlingsmulighed for forskellige symptomer. På trods af de historiske rødder og udbredt distribution mangler cupping -terapien fortsat omfattende, videnskabeligt godt affundede undersøgelser, der tydeligt kunne demonstrere deres effektivitet og sikkerhed.

Videnskabelig fundament: En oversigt over aktuelle undersøgelser af effektivitet

Cupping, en form for terapi med en lang tradition, bruges ofte i forskellige kliniske situationer på grund af dens potentielle terapeutiske fordele. I de senere år har adskillige videnskabelige undersøgelser fokuseret på at undersøge handlingsmekanismerne og effektiviteten af ​​cupping. Det blev brugt i forskellige sammenhænge, ​​herunder smertehåndtering, fremme af blodcirkulation og som understøttende terapi for muskuloskeletale lidelser.

En metaanalyse, der er offentliggjort i tidsskriftet "PLOS One", viser, at cupping-terapi effektivt kan reducere smerter, især hos patienter med kroniske nakke- og rygsmerter. Undersøgelsen understregede imidlertid også behovet for yderligere undersøgelser med høj kvalitet for at understøtte disse fund.

Et andet vigtigt aspekt, der undersøges, er virkningen af ​​cupping på lokal blodcirkulation. En undersøgelse, der blev offentliggjort i "Journal of alternative and Complementary Medicine", viste, at lokal hudblodcirkulation i området for koblingen markant steg. Dette understøtter den traditionelle antagelse om, at cupping kan bidrage til at fremme blodcirkulation.

Cupping -sikkerheden er et andet vigtigt emne. Mens cupping generelt betragtes som sikker, hvis det udføres af uddannede specialister, kan bivirkninger såsom blå mærker, smerter eller hudinfektioner forekomme lejlighedsvis. Passende træning og viden om de korrekte teknikker er derfor afgørende for at minimere risikoen.

Med hensyn til videnskabelig fundament er der forskellige typer af cupping, såsom tør kobber og blodig cupping, hver med forskellige handlingsmekanismer og anvendelsesområder. Forskning har en tendens til at koncentrere sig om specifikke typer, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne undersøgelsesresultaterne.

Praktisk anvendelse og sikkerhedsinstruktioner: En guide til den korrekte implementering af cupping -terapi

Den korrekte implementering af cupping -terapi er afgørende for dens effektivitet og sikkerhed. Der er forskellige cupping -metoder, herunder den tørre cupping, hvor der genereres et vakuum på huden uden at skære, og den blodige cupping, hvor der fremstilles små udskæringer på huden, før vakuumet bruges. Begge metoder sigter mod at fremme blodcirkulation, lindre smerter og støtte helbredelse.

• Forberedelse: Før påføring skal hudområdet, der skal behandles, rengøres. Udstyret, især kuppelbrillerne, skal være sterile. Valget af det rigtige sted er også afgørende for fastgørelsen af ​​brillerne, der varierer afhængigt af behandlingsmålet.
• Implementering: Når cupping er tør, anbringes et kobberglas på huden, og der genereres et negativt tryk ved hjælp af en pumpe eller opvarmning. Små hudhældninger er tidligere indstillet, når kadensen af ​​blodige kader. Varigheden af, hvor længe brillerne forbliver på huden, varierer, men bør normalt ikke overstige 5 til 15 minutter.
• efterpleje: Efter behandlingen kan det behandlede hudområde være rødt og muligvis have lette blå mærker. Tilstrækkelig efterpleje inkluderer desinfektion af huden og påføring af en beroligende salve.

Sikkerheden ved cupping -terapi afhænger stærkt af den korrekte anvendelse og hygiejne. Kontraindikationer skal observeres. De mennesker, som Cupping ikke er egnet til, inkluderer:

• Gravide kvinder
• Mennesker med alvorlige hudsygdomme
• Folk med blodkoagulationsforstyrrelser

For en sikker applikation er der også påkrævet grundig træning og erfaring med cupping -terapi. Specialister bør derfor altid overvåge implementeringen, eller brugere skal i det mindste modtage en grundig instruktion, før de bruger cupping -terapi for sig selv.

Korrekt udført cupping kan derfor være en effektiv metode til støtte for fysisk sundhed, hvis de beskrevne sikkerhedsinstruktioner følges.

Endelig kan det siges, at cupping -terapi er en metode med en lang historisk tradition, der bruges i dag både i alternativ medicin og i moderne videnskabelig forskning. Denne artikel har givet et omfattende overblik over den historiske udvikling, de videnskabelige fundamenter såvel som de korrekte anvendelses- og sikkerhedsinstruktioner. På trods af omdømme i forskellige kulturer i århundreder, bør interesserede parter være opmærksomme på, at effektiviteten af ​​cupping kan variere afhængigt af tilstanden og den individuelle situation. Nuværende videnskab giver information om potentielle sundhedsmæssige fordele, der kan være forbundet med cupping -terapi, men samtidig understreger behovet for yderligere forskning for tydeligt at demonstrere disse fordele og yderligere forfine metodikken. Mennesker, der overvejer at prøve denne terapi, rådes til først at kontakte kvalificerede specialister og ikke udføre terapien uafhængigt uden passende vejledning og ekspertise. Dette garanterer ikke kun sikkerhed, men opnåede også den største mulige sundhedsmæssige fordel.

kilder og yderligere læsning

Referencer

• Ahmed, S.M., Madbouly, N.H., Maklad, S.S. & Abu-Hady, E.A. (2005). Immunmodulerende virkninger af blod, der lader cupping -terapi hos patienter med reumatoid arthritis. Egyptian Journal of Immunology , 12 (2), 39-51.
• Al-Bedah, A.M.N., Elsubai, I.S., Qureshi, N.A., et al. (2019). Det medicinske perspektiv af cupping -terapi: effekter og virkningsmekanismer. Tidsskrift for traditionel og komplementær medicin , 9 (2), 90–97.

Undersøgelser

• Mehta, P. & Dhapte, V. (2015). Cupping -terapi: Et forsigtigt middel mod en pllethora af medicinske lidelser. Tidsskrift for traditionel og komplementær medicin , 5 (3), 127-134.
• Michalsen, A., Bock, S., Lüdtke, R., Rampp, T., Baecker, M., Bachmann, J., Langhorst, J., & Musial, F. (2009). Effekter af traditionel cupping -terapi hos patienter med karpaltunnelsyndrom: et randomiseret kontrolleret forsøg. Journal of Pain , 10 (6), 601-608.

yderligere læsning

• Cao, H., Li, X., & Liu, J. (2012). En opdateret gennemgang af effektiviteten af ​​cupping -terapi. plos one , 7 (2), E31793.
• Farhadi, K., Schwebel, D.C., Saeb, M., Choubasz, M., Mohammadi, R., & Ahmadi, A. (2009). Effektiviteten af ​​vådkobling til ikke-specifikke lændesmerter i Iran: et randomiseret kontrolleret forsøg. komplementær terapi i medicin , 17 (1), 9-15.
• Kim, J.I., Lee, M.S., Lee, dvs. Boddy, K., & Ernst, E. (2011). Cupping til behandling af smerter: En systematisk gennemgang. evidensbaseret komplementær og alternativ medicin , 2011, 467014.