Sink kolesterol gennem ernæring
Sink kolesterol gennem ernæring
kolesterol lavere
Kolesterol er en vigtig del af vores celler og spiller en afgørende rolle i forskellige metaboliske processer. Imidlertid kan for høje kolesterolniveauer i blodet føre til sundhedsmæssige problemer, især til udvikling af hjerte -kar -sygdomme. En sund kost kan hjælpe med at reducere kolesterolniveauer og reducere risikoen for disse sygdomme. I denne artikel vil vi kaste lys over forskellige ernæringsfaktorer, der kan hjælpe med at reducere kolesterolniveauer på en naturlig måde.
præsentation af kolesterol
Inden vi beskæftiger os med de specifikke ernæringsmæssige anbefalinger, ønsker vi først at forstå, hvad kolesterol er, og hvilken rolle det spiller i kroppen. Kolesterol er et fedtlignende stof, der både produceres af kroppen og absorberes gennem mad. Det er vigtigt for dannelsen af cellemembraner, hormoner, galdesyrer og vitamin D.
Rollen af LDL og HDL cholesterol
Kolesterol transporteres i blodet i form af lipoproteiner. To hovedtyper af lipoproteiner er lipoprotein med lav densitet (LDL) og høj densitet-lipoprotein (HDL). LDL -kolesterol omtales ofte som "dårligt" kolesterol, fordi høje LDL -værdier er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom. HDL -kolesterol ses på den anden side som et "godt" kolesterol, fordi det fjerner overskydende kolesterol fra arterierne og attributterne til leveren til sammenbrud.
ernæringsfaktorer for at reducere kolesterol
En sund kost kan hjælpe med at reducere kolesterol og forbedre balancen mellem LDL og HDL -kolesterol. Her er nogle vigtige ernæringsfaktorer, der skal tages i betragtning:
1. Reduktion af mættet fedt
Mættede fedtstoffer er hovedsageligt af dyreoprindelse og forekommer i mad såsom rødt kød, smør, hele mælkeprodukter og ost på fedtfedt. Disse fedtstoffer kan øge LDL -kolesterolet. Det anbefales at reducere forbruget af mættede fedtsyrer og erstatte dem med sundere alternativer, såsom umættet fedt fra vegetabilske kilder (f.eks. Olivenolie, avocado) og magert proteinkilder (f.eks. Lean kød, fisk og bælgfrugter).
2. stigning i fiberindtagelse
Fyldstoffer er især fordelagtige til sænkning af LDL -kolesterolet. De hjælper med at fjerne det overskydende kolesterol fra kroppen. Helkornsprodukter, havregryn, bælgfrugter, frugt og grøntsager er rige på fiber og bør derfor regelmæssigt integreres i kosten.
3. Brug af umættede fedtstoffer
Umættet fedt er fordelagtigt for hjertesundheden, fordi de kan sænke LDL -kolesterolet. Mad som nødder, frø, olivenolie og avocado indeholder høje mængder enkle og flerumættede fedt. Disse skal bruges som erstatning for mættet fedt i kosten.
4. Rich kilder til omega-3-fedtsyrer
Omega-3-fedtsyrer er essentielle fedtsyrer, der har en antiinflammatorisk virkning og kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fisk som laks, makrel og tun er rige på omega-3-fedtsyrer. Alternativt kan vegetabilske kilder såsom hørfrø, chiafrø og valnødder også inkluderes i kosten.
5. Undgå transfatty syrer
Trans-fedtsyrer er usunde fedtstoffer forårsaget af delvis hydrogenering af vegetabilske olier. De øger LDL -kolesterol og kan øge risikoen for hjerte -kar -sygdomme. Mad såsom stegte snacks, frosne retter og kommercielle bagværk er ofte rige på transfedtsyrer. Det tilrådes derfor at reducere eller undgå forbrug af sådanne fødevarer.
6. Zink, Selenium og C -vitamin
Visse næringsstoffer, såsom zink, selen og C -vitamin, kan sænke LDL -kolesterol og reducere dannelsen af plaques i arterierne. Mad som bælgfrugter, magert kød, fisk, nødder og frugt indeholder disse næringsstoffer og bør regelmæssigt integreres i kosten.
konklusion
En sund kost kan yde et betydeligt bidrag til reduktion af kolesterol og reducere risikoen for hjerte -kar -sygdomme. Ved at reducere mættede fedtstoffer, stigningen i fiberforbrug, anvendelse af umættede fedtstoffer, absorptionen af omega-3-fedtsyrer og undgåelse af transfedtsyrer kan reduceres på en naturlig måde. Det er også vigtigt at sikre en afbalanceret diæt med tilstrækkelige næringsstoffer såsom zink, selen og vitamin C. Det anbefales at diskutere individuelle ernæringsanbefalinger med en læge eller ernæringsfysiolog og om nødvendigt henvise til aktuelle videnskabelige studier og kilder.