Fortykkende narrativ terapi gennem eksistentiel psykoterapi

Fortykkende narrativ terapi gennem eksistentiel psykoterapi

Der var engang, lige nu. Fortiden er skrevet fra mange perspektiver, men fremtiden er stadig tom og i øjeblikket er det at skrive. Narrativ terapi er en form for terapi, der bruger fortællingen eller historien om, hvordan vi ser på vores livssituationer. Vi leder efter revnen i linsen, der afslører en alternativ måde at opfatte vores knibe. Ikke for at ændre historien, men for at fortælle den fra et andet perspektiv. Narrativ terapi ærer disse historier, mens den stadig accepterer, at hvert perspektiv er gennemsyret af den betydning, som familie, samfund og kultur har forudbestemt som den "korrekte" betydning. Eksistentiel terapi fokuserer på den individuelle holdning og på "nuet" frem for på fortiden eller fremtiden. Til gengæld undersøges grænser og omfang. De fire hovedområder for undersøgelse inden for eksistentialismen er mening (vs. meningsløshed), frihed (vs. begrænsning), død (vs. liv) og isolation (vs. inklusion) (Yalom, 1980). Narrativ terapi og eksistentiel psykoterapi kan hjælpe med at lukke de huller, som hinanden efterlader. Herunder en fortid, nutid og fremtidig tid og at give mening som både en individuel og en kollektiv holdning.

Begrebet mening har unddraget filosoffer i tusinder af år. At give en nøjagtig definition har vist sig næsten umuligt. Den måde, vi bruger mening på, er en rød tråd, der løber gennem de fleste store psykoterapiskoler. Synspunktet indenfor narrativ terapi er, at mening ikke er givet, intet er gennemsyret af mening, men derimod fortolkning af erfaring. Denne fortolkning er lavet gennem teorien om social konstruktion af virkeligheden. Derfor (: "Den sociale konstruktion af virkeligheden", 2009):

"Det centrale begreb i den sociale konstruktion af virkeligheden er, at individer og grupper, der interagerer med hinanden i et socialt system, danner begreber eller mentale repræsentationer af hinandens handlinger over tid, og at disse begreber med tiden vænner sig til gensidige roller, som aktører spiller i det reelle forhold til hinanden. Når disse roller stilles til rådighed for andre samfundsmedlemmer til at indgå i og udspille institutionens gensidige proces, siges dette at blive gensidigt. institutionalisering, betydning bliver indlejret i samfundet. Viden og opfattelsen af mennesker (og troen) på, hvad der er virkelighed, bliver indlejret i samfundets institutionelle struktur.

En mere generel måde at sige dette på er, at vi giver mening til en oplevelse gennem sprog, symboler og interaktiv dialog. Først kommer oplevelsen, og derefter filtreres den oplevelse gennem disse kulturelle transaktioner, som så fører til en fortolkning. Bare fordi vi ser farven blå, er den kun "blå", fordi det er den tildelte betydning, der skete i en kulturel sammenhæng. En hurtig formel for mening i narrativ terapi er: erfaring plus fortolkning er lig med mening.

En af de vigtigste lejere af eksistentiel psykoterapi er den ofte citerede sætning fra Sartre: "Eksistensen går forud for essensen." Mening er personligt konstrueret versus socialt konstrueret. Der er omstændigheder, som hvordan vi alle vil dø, som vi alle må se i øjnene. Meningen bliver så personligt konstrueret inden for denne ramme. Hvad betyder det nuværende øjeblik, da vi vil dø på et tidspunkt i fremtiden? Denne betydning menes at komme fra individet. Vi bliver en mere ærlig eller autentisk person, når vi anerkender denne begrænsning, men spørger os selv, hvad vi vil gøre ved det. Først er der bare væren, som i nuet, og så skaber vi essensen ud fra det. Eksistentiel psykoterapi beskæftiger sig normalt med overordnede overbevisninger såsom spørgsmålet "Hvad er meningen med livet?"

Et vigtigt teoretisk skridt i narrativ terapi er at være opmærksom på det såkaldte funklende øjeblik. Mens en klient formidler historien om, hvad der bragte dem til terapeutens kontor, venter terapeuten på en episode i historien, der modsiger hovedhistorien. En historie, der fortæller et andet billede af vores foretrukne måde at være på. For eksempel, når en klient fortæller en historie om depression, lytter terapeuten efter en begivenhed eller et tidspunkt, hvor depressionen ikke var til stede. At fortælle denne alternative historie i narrativ terapi kaldes "genforfattelse". Terapeuten kan hjælpe ved også at fremkalde det, der er kendt som en "hukommelsessamtale", hvor et primært fokus er på identiteten af ​​en tidligere signifikant anden, som har bidraget væsentligt til klientens liv. Dette kunne være en ven, en elsker, en forælder, en musiker eller endda en forfatter.

For at hjælpe klienten ad denne vej skal terapeuten forblive decentreret og ikke-indflydelsesrig. De kan gøre dette ved at hjælpe klienten med at "tykke" den foretrukne historie ved at opmuntre detaljerne i fortællingen i stedet for at have en tynd beskrivelse af en begivenhed. I stedet for bare at sige, at vejret er godt udenfor, så stil fx spørgsmål om, hvorfor kunden synes, det er dejligt udenfor. Hvad er det, lugtene, luften, følelsen, minder det dig om noget? Terapeuten gør klogt i at huske den rige historie af eksistentiel psykoterapi for at fortykke den foretrukne måde at være på.

Eksistentiel psykoterapi har en lang historie med at være bevidst om de måder, hvorpå vi bruger det, Howard Gardner har kaldt multiple intelligenser. Ifølge Wikipedia er de fysisk-kinæstetiske, interpersonelle, verbal-lingvistiske, logisk-matematiske, naturalistiske, intrapersonlige, visuel-rumlige og musikalske intelligenser (“Theory of multiple intelligences”, 2009). Howard Gardner foreslog en niende intelligens, som ville være en eksistentiel intelligens. Eksistentiel intelligens ville bestå af evnen til at stille spørgsmålstegn ved større spørgsmål i livet såsom død, liv og mulig åndelig mening ("Theory of Multiple Intelligences", 2009). Narrativ terapi omfatter også denne forestilling om multiple intelligenser, selvom dette ikke er eksplicit. Terapeuten opfordres til at udforske det bedst mulige udtryk sammen med klienten. Dette kan gøres gennem musikterapi, skriveterapi eller endda kunstterapi. Eksistentiel psykoterapi i forbindelse med humanistisk psykoterapi har historisk fremmet begrebet hele selvet, herunder ud fra et udforskende perspektiv. Terapeuten kommer ikke fra en ekspertrolle, men fra en interesse for den virkelige person eller en fænomenologisk tilgang. For at være fuldt ud til stede i denne tilgang, bør den intelligens, som kunden arbejder bedst med, være vejen til udforskning for videre udvikling.

Vi er nu for evigt i det timelige, men altid fokuseret på fremtidsplaner, bekymringer, håb eller endda drømme. Ligeledes, hvis vi ikke er fremtidsorienterede, er vi fortidsorienterede. Fortiden fokuserede på vores bekymringer, skam og endda vores tvivl. Dette er typisk området for narrativ terapi. Det betyder, at man forbinder et forløb af begivenheder over en vis periode og giver dem mening. Narrativ terapi kæmper med nuets øjeblik. Det udgør et center eller selv i modsætning til det buddhistiske koncept om intet-selv. Denne holdning hos et selv er angivet ved tilstanden af ​​en observatør, der udforsker eller husker handlingen. Begrebet nej-selv modsiger denne position og har ingen iagttager, men dette er nu i det timelige. Eksistensbegrebet er strømmen nu eller tilblivelse (som en blomst, der åbner sig ind i, hvad den kunne være). Eksistentiel psykoterapi ærer fortiden og den mulige fremtid, men den primære kilde til timelig tid er nuet. James Bugental kalder dette det levende øjeblik (Bogental, s.20). Mens den eksistentielle holdning kunne vise sig meget informativ i genskabelsen og fortykkelsen af ​​plotfasen inden for narrativ terapi. Det kunne også bruges i den problemmættede fase af historiefortælling. Hvis klienten ser ud til at sidde fast på spørgsmål om virkningen eller bedømmelsen af ​​en bestemt begivenhed, så spørg om aktuelle følelser, tanker, lugte osv. for at fjerne blokeringen. Når man nu bliver i det timelige, er der mange facetter, der kunne undersøges, for eksempel den nuværende kinæstetiske oplevelse. Dette er en måde at løse det fastlåste problem på.

Eksistentielle psykoterapeuter har en tendens til at begrænse sig til fire forskellige områder for at danne mening. De er frihed, død, isolation og meningsløshed (Yalom, 1980). Hvert af disse områder kan konstrueres som et kontinuum. Frihed ville have to ekstreme sider. I den ene ende af friheden ville der være en fuldstændig begrænsning af al frihed. Ikke at have noget valg, som at være bundet op i et fangehul. Den anden ende ville være fuldstændig frihed, som findes i libertinske filosofier, hvor alt foregår uden begrænsninger. Eksistentielle psykoterapeuter antager, at hver af os falder et sted på dette kontinuum. For at komme videre for at finde lindring fra vores kampe med vores psykiske sygdom eller angst, må vi komme til en individuel forståelse af, hvor vi i øjeblikket er på dette kontinuum, og hvor vi vil hen, eller hvad vi ønsker at blive. For eksempel, hvis vi føler, at vi har for meget frihed på grund af overforkælelse uden begrænsninger, kan vi være nødt til at bevæge os lidt på det kontinuum for at opnå mere tilbageholdenhed og hjælpe os med at balancere. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, men hvor den enkelte finder passende. For at forbedre den foretrukne type narrativ terapi ser denne teori ud til at være en begrænsning af betydning. Denne betydning er skabt af terapeuten og klienten, men jeg argumenterer for, at hvis vi bruger det som et kort, kan det hjælpe os med at holde fokus.

Denne udtalelse er ikke beregnet til at være en holdning baseret på en fuldstændig teoretisk holdning. Forfatteren erkender, at både narrativ terapi og eksistentiel psykoterapi kommer fra en meget rig filosofisk, men meget forskellig baggrund. Der har været få filosoffer, der har forsøgt at udforske lighederne mellem postmodernisme og eksistentialisme. Når du leder efter forbindelser, kan du altid finde disse forbindelser ned til de mindste detaljer, men hver filosofi er virkelig et andet projekt. Den terapeutiske kropsholdning eller pou sto er en helt anden sag. Narrativ terapi bruger ikke kun postmodernismen som filosofisk baggrund, og eksistentiel psykoterapi bruger ikke kun en streng eksistentialismefilosofi. I stedet er disse filosofiske baggrunde en anvendelig måde at bruge disse forskellige terapeutiske synspunkter til at forsøge at helbrede vores psykiske sygdomme. Som Foucault udtalte i sit sidste kendte interview (William V. Spanos, s.153) "For mig var Heidegger altid den væsentlige filosof... Hele min filosofiske udvikling blev bestemt af min læsning af Heidegger."

Hvad er nogle af de fremtidige retninger for fortykkelse af narrativ terapi med eksistentiel psykoterapi? En indledende narrativ terapi ville være velegnet til yderligere at afklare, hvad der menes med fortykkelse af den foretrukne historie. Hvad vil det sige at gøre denne historie mere virkelig eller at fokusere på de store fortællinger? Der skal en mere filosofisk diskussion om tanken om mening, da begge terapiformer lægger vægt på at finde mening, men de kommer bare til det fra forskellige vinkler og forskellige projekter. Spørgsmålet kunne også stilles, om disse to forskellige terapier er så kompatible, som denne forfatter foreslår. Hvis ikke, hvorfor ikke? Og er der en vej frem?

Efterhånden som denne historie (teoretisk positionering) nærmer sig sin afslutning, er det vigtigt at huske, at det er spørgsmål og ikke absolutte sandheder. Historien kan stadig ændres ved at tilføje subtile detaljer og trække distraktionerne fra. Den ene ting, der kan siges, er, at narrativ terapi og eksistentiel psykoterapi er fremmede, der går den samme vej.

Referencer

1. Bugental, James FT (1999). Psykoterapi er ikke, hvad du tror: bring psykoterapeutisk engagement ind i det levende øjeblik. Phoenix, Az.: Vis Tucker & Theisen Publishers.

2. Den sociale konstruktion af virkeligheden. (2009, 8. juli). I Wikipedia, The Free Encyclopedia. Hentet 8. juli 2009 kl. 22.46. fra http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=The_Social_Construction_of_Reality&oldid=301080937.

3. Spanos, Williams V. (1993). Heidegger and Criticism: Retrieving the Cultural Politics of Destruction. Minneapolis, MN: University of Minnesota Press.

4. Teori om multiple intelligenser. (2009, 4. august). I Wikipedia, The Free Encyclopedia. Hentet 4. august 2009 kl. 16:07. fra http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Theory_of_multiple_intelligences&oldid=306033977.

5. Yalom, Irvin D. (1980). Eksistentiel psykoterapi. New York: Grundbøger.

Alternativ behandler psykoterapi

Det bedste sted at finde alternative behandlere psykoterapi er i vores gratis bibliotek for alternative behandlere. For at se alle alternative psykoterapeuter, klik venligst her.