Ny undersøgelse bekræfter udiskutabel forbindelse mellem tarmbakterier og Alzheimers's

Ny undersøgelse bekræfter udiskutabel forbindelse mellem tarmbakterier og Alzheimers's

Alzheimers sygdom er et voksende globalt sundhedsproblem, hvor antallet af berørte mennesker forventes at stige markant i de kommende årtier. Det anslås, at ca. 14 millioner mennesker i USA vil lide af Alzheimers sygdom i 2050, op fra 6,2 millioner i 2021. Denne stigning i Alzheimers sager fremhæver det presserende behov for effektive forebyggelsesstrategier og behandlinger for at mindske indvirkningen på personer, familier og sundhedssystemer.

En nylig artikel offentliggjort i Journal of Alzheimers sygdom viser en stærk forbindelse mellem Alzheimers sygdom og stoffer produceret af tarmbakterier. Forskerne hævder, at deres fund giver "udiskutable" bevis for, at tarmmikrober spiller en afgørende rolle i udviklingen af ​​Alzheimers sygdom.

Tarm-hjerne-aksen har været genstand for betydelig videnskabelig undersøgelse og diskussion for nylig, da stigende beviser tyder på, at de mikroskopiske indbyggere i vores gastrointestinale kanal direkte påvirker vores centralnervesystem. Denne tovejs kommunikationskanal giver hjernen mulighed for at overføre kemiske signaler til tarmen for appetit- og fordøjelsesregulering, mens tarmbakterier menes at frigive forskellige metabolitter, der påvirker hjernefunktionen.

Dette har ført til teorier om, at en persons mikrobiomsammensætning kunne påvirke deres risiko for Alzheimers sygdom, skønt denne forbindelse er forblevet ubekræftet. For at løse debatten rekrutterede forfatterne af den nye undersøgelse 89 deltagere i alderen 65 til 85 år, hvoraf nogle var sunde og andre, der oplevede forskellige grader af kognitiv tilbagegang. Forskere brugte positronemissionstomografi (PET) til at kigge efter amyloidplaques, der er typisk for Alzheimers sygdom i deltagernes hjerner og indsamlede blodprøver til at studere metabolitter fra tarmbakterier.

Resultaterne viste, at mennesker med flere amyloidplaques i deres hjerner havde en tendens til at have forhøjede niveauer af lipopolysaccharid i deres blod. Disse molekyler, der er til stede på den ydre membran af visse bakterier, er kendt for at fremme dannelsen af ​​amyloidplaques og øge betændelsen i hjernen. Ligeledes havde Alzheimers patienter højere blodniveauer af kortkædede fedtsyrer, såsom acetat og valerat, begge produceret af visse tarmbakterier og knyttet til hjernebetændelse.

Højere niveauer af andre forbindelser, der interfererer med endotelceller og kompromitterer integriteten af ​​blod-hjerne-barrieren, er også blevet påvist hos mennesker med forhøjede amyloidplakniveauer, hvilket antyder en anden mulig sti, gennem hvilken tarmmikrober kunne påvirke udviklingen af ​​Alzheimers.

Omvendt korrelerede lavere amyloidplakniveauer med forøgede niveauer af en kortkædede fedtsyre kaldet butyrat, som er kendt for at beskytte neuroner ved at reducere hjernens betændelse.

Ifølge undersøgelsesforfatter Moira Marizzoni er "resultaterne ubestridelige: visse bakterieprodukter i tarmfloraen korrelerer med mængden af ​​amyloidplaques i hjernen."

Stadig advarer medforfatter Giovanni Frisoni mod at fejre for tidligt, da denne viden sandsynligvis ikke vil føre til en kur mod neurodegenerative sygdomme. I stedet kan det lette mere effektiv identifikation af dem, der er i fare og muliggøre tidligere interventioner.

Først skal de bakterielle stammer i "cocktail" identificeres, siger han. ”Så kunne en neurobeskyttende effekt kun være effektiv på et meget tidligt stadium af sygdommen, hvor fokus er på forebyggelse snarere end terapi.”

Alternative behandlinger og forebyggende foranstaltninger

Alternative behandlinger og forebyggende foranstaltninger har fået opmærksomhed i sammenhæng med Alzheimers sygdom. Der er flere livsstilsændringer, kosttilskud og urter, der kan bidrage til hjernesundhed og potentielt forsinke indtræden eller progression af Alzheimers sygdom. Disse tilgange bør ses som komplementære til resultaterne på tarm-hjerne-aksen.

1. Sund spisning:

   En afbalanceret diæt rig på frugter, grøntsager, fuldkorn, magert proteiner og sunde fedtstoffer kan understøtte den samlede hjernesundhed. Middelhavet og dash (diætmetoder til at stoppe hypertension) diæter anbefales ofte til deres potentielle hjernebeskyttende virkninger.

2. Regelmæssig træning:

   Regelmæssig fysisk aktivitet har vist sig at forbedre den kognitive funktion og reducere risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom. Især aerob træning er blevet knyttet til øget hippocampalvolumen og forbedret hukommelsesfunktion.

3. Mental stimulering:

   Deltagelse i aktiviteter, der udfordrer hjernen, såsom gåder, spil og læring af nye færdigheder, kan hjælpe med at opretholde kognitiv funktion og reducere risikoen for Alzheimers sygdom.

4. Omega-3-fedtsyrer:

   Disse essentielle fedtsyrer, der findes i fisk, nødder og frø, er blevet knyttet til forbedret kognitiv funktion og reduceret betændelse. Nogle undersøgelser antyder, at Omega-3-tilskud kan være fordelagtigt i Alzheimers forebyggelse.

5. Curcumin:

   Denne forbindelse, der findes i gurkemeje, har antioxidant og antiinflammatoriske egenskaber. Forskning viser, at curcumin kan hjælpe med at reducere amyloidplaques og forbedre den kognitive funktion hos Alzheimers patienter.

6. Ginkgo biloba:

   Dette urtetilskud er blevet brugt i århundreder til forbedring af hukommelse og kognitiv funktion. Nogle undersøgelser antyder, at Ginkgo Biloba kan hjælpe med at bremse kognitiv tilbagegang hos personer med Alzheimers sygdom.

7. Resveratrol:

   Denne antioxidant, der findes i rødvin, druer og bær, er blevet knyttet til forbedret kognitiv funktion og reduceret risiko for Alzheimers sygdom. Imidlertid er der behov for mere forskning for at bekræfte dens effektivitet.

Den voksende krop af forskning på forbindelsen mellem tarmbakterier og Alzheimers sygdom giver ny indsigt i mulige forebyggende foranstaltninger og behandlinger. Selvom en kur mod Alzheimers forbliver undvigende, kan vedtagelse af en sund livsstil, herunder diæt, motion og mental stimulering, samt overveje kosttilskud og urter, hjælpe med at opretholde hjernesundhed og reducere risikoen for at udvikle denne svækkende sygdom. Ved at integrere disse tilgange kan vi arbejde for at afbøde den stigende virkning af Alzheimers sygdom på individer og samfund.

Kilder: