Undersøgelse: Statiner kan sænke kræftrelateret dødelighed
Undersøgelse: Statiner kan sænke kræftrelateret dødelighed
Reference
Nielsen SF, Nordestgaard BG, Bojesen SE. Statinforbrug og reduceret kræftrelateret dødelighed. n Engl J Med . 8. november 2012; 367 (19): 1792-1802.
design
danske forskere undersøgte, om indtagelsen af statiner er forbundet med reduceret kræftrelateret dødelighed før kræftdiagnosen. De undersøgte dødeligheden af patienter fra hele den danske befolkning, i hvilken der blev modtaget en kræftdiagnose mellem 1995 og 2007, med opfølgning indtil 31. december 2009. Af patienterne i alderen 40 år eller ældre var 18.721 blevet taget regelmæssigt, før kræftdiagnosen var blevet taget, og 277.204 var aldrig blevet brugt.
Resultater
I tilfælde af statinforbrugere var risikoen for at dø af en eller anden grund eller kræft 15 % lavere. Den reducerede kræftrelaterede dødelighed under statinforbrugere blev observeret for hver af de 13 typer kræft.
effekter på praksis
Denne undersøgelse fortjener vores opmærksomhed sammen med flere andre nylige arbejde. Hvis disse resultater er reelle, bør vi tænke på at ordinere meget mere af vores patienter i stedet for ikke at skulle bruge deres anvendelse.
Især bør vi tænke på at ordinere patienter med brystkræftstatiner. I april 2013 er Dr. Teemu Murtola på den årlige konference for American Association for Cancer Research, at brugen af statiner med en reduktion i risikoen for at dø af brystkræft forbundet til op til 66 %.
Murtola et al. udførte sin retrospektive undersøgelse, hvor hun undersøgte statinforbruget og brystkræftdødelighed hos 31.114 kvinder med brystkræft, hvor en diagnose blev stillet i Finland mellem 1995 og 2003. 6.011 af kvinder døde under opfølgningsundersøgelsen; 3.169 på grund af brystkræft. Dødeligheden for statinforbrugere var 7,5 %, mens det var 21 % hos ikke -tatinforbrugere.
med andre ord: hos kvinder med lokaliserede sygdomme, der tager statiner, var risikoen for død 67 % lavere end hos ikke -forbrugere (risikoforhold 0,33). Hos patienter med metastasisering af sygdom reducerede statiner risikoen for død med 48 % (HR 0,52). Finlands nationale sundhedsdatabase muliggjorde en detaljeret analyse, så den reducerede risiko for død kunne beregnes baseret på typen af statin: inklusive simvastatin (HR 0,47), atorvastatin (HR 0,27), fluvastatin (HR 0,35) og Pravastatin (HR 0,47). 0,50). Den midterste opfølgningsperiode var omkring 3 år, men svingede mellem mindre end 1 år og 9 år.
Statiner har et billede i alternative medicinske ture, der næppe kan rystes. De betragtes ofte som det bedste eksempel på alt, hvad der fungerer galt med Big Pharma. De betragtes som overpris medicin, der er overdreven markedsført og ordineret, mens risikoen forbundet med forbrug undervurderes. Derfor er vi forpligtet til at søge efter andre forklaringer på disse resultater.
Nielsen hævder, at deres resultater er ".... er plausible, fordi statiner i celler i celler i celler ved at hæmme 3-hydroxy-3-methylglutaryl-coenzyym-a-reduktasen (HMGCOA), den hastighedsbestemmende enzym i malonatet og kolesterolsyntesen. anvendt i celleproliferation, fordi de er nødvendige for kritiske cellefunktion Integritet, signaloverførsel, proteinsyntese og forløbet af cellecyklussen.
Plausible Ja, men de er stadig ikke lette for os at acceptere. Statiner har et billede i alternative medicinske ture, der næppe kan rystes. De betragtes ofte som det bedste eksempel på alt, hvad der fungerer galt med Big Pharma. De betragtes som overpris medicin, der er overdreven markedsført og ordineret, mens risikoen forbundet med forbrug undervurderes. Derfor er vi forpligtet til at søge efter andre forklaringer på disse resultater.
Siddarth Singh fra Mayo Clinic skriver i Mayo -udgaven af World Journal for Clinical Oncology giver flere alternative forklaringer til Nielsens resultater, der indikerer, at flere forstyrrende faktorer ikke er taget i betragtning. På den ene side blev der ikke taget hensyn til data til rygning. Patienter er muligvis stoppet med at ryge, da de begyndte at tage statiner, muligvis efter at de for nylig havde lidt en myokardieinfarkt. At reducere eller afslutte rygning hos statinforbrugere kan føre til en lavere risiko for dødelighed.
En anden mulig forklaring er den såkaldte "sundhedsbrugereffekt" og også "sundhedsadherereffekten". Læger kan ubevidst ordinere overvægtige patienter eller rygere på grund af deres usunde livsstil, men selektivt for lidt statiner. Dette kan også ændre dødeligheden.
Den tredje mulighed er den samtidige indtagelse af andre lægemidler med kræfteffekt.
I Nielsens undersøgelse havde kvinder, der har statiner, indtjening, hyppige hjerte -kar -sygdomme (70 % mod 21 %) og diabetes (18 % mod 3 %) som kvinder, der ikke tager nogen statiner. Dette kunne have ført til en uforholdsmæssigt højere anvendelse af aspirin og metformin i statinforbrugerne. Begge er forbundet med reduceret kræftrelateret dødelighed. Nielsen kontrollerede igen dataene med hensyn til dette mulige aspirinforbrug og udelukkede alle deltagere med hjerte -kar -sygdomme (den eneste indikation i Danmark for rutinemæssig aspirinforbrug). Analysen viste de samme resultater. 2
Ikke desto mindre er det vanskeligt at glemme, at meta -analysen af 51 randomiserede kontrollerede undersøgelser af Rothwell et al. Fra 2012 viste, at aspirinforbrugere havde en 15 % lavere risiko for at dø af kræft (OR = 0,85; 95 % -ki: 0,76–0,96).
Der er andre undersøgelser, der leverer data, der modsiger både Nielsen og Murtola -undersøgelsen.
En meta -analyse fra 2012 om statinforbrug og risikoen for at udvikle brystkræft viste ingen signifikante fordele. "Til denne analyse, i alt 24 (13 kohorter og 11 sagsstyringsundersøgelser) med mere end 2,4 millioner deltagere, inklusive 76.759 brystkræfttilfælde, i ... brugen af statiner og det langvarige indtag af statiner havde ingen signifikant indflydelse på risikoen for brystkræft (RR = 0,99, 95 %-ki = 0,94, 1,04 eller RR = RR = 1,03, 95 %-Ki 1.11).
Det kunne argumenteres for, at statiner faktisk er nyttige efter brystkræftdiagnosen.
svenske data offentliggjort i april 2013 viser, at der kan være en måde at forudsige, hvilke typer kræftadresse statinbehandling. Bjarnadottir et al. Behandlede 50 kvinder, der diagnosticerede invasiv brystkræft i to uger før kræftoperation med høj dosis atorvastatin (dvs. 80 mg/dag). Vævsprøver før og efter statinbehandling blev sammenlignet. I gennemsnit faldt KI67-ekspressionen ikke signifikant efter statinbehandling med kun 7,6 % ( p = 0,39), men i tumorer, hmg-Coa-reduktasen (hmgcr), hastighedsbestemmelsen af mevalonat-signalet, udtrykkeligt (hmgcr), hastighedsbestemmelsen af m, hmg-coa-reduktase ( p = 0,39), i tumorer, i tumorerne, i tumorerne, efter statinbehandling med at se på alle de parrede prøver. 0,02). Statiner har den stærkeste anti-proliferative virkning i HMGCR-positive tumorer. Undersøgelsen for HMGCR kunne således give en mulighed for at vælge kræftpatienter, der adresserer dem positivt til statiner og drager fordel af behandlingen. 5
Undersøgelserne fra Nielsen og Murtola er spændende. På lang sigt kan dine resultater holde eller ej. Spørgsmålet er nu, om vi opfordrer patienter, især brystkræftpatienter, til at tage statinmedicin eller vente et par år i håb om, at store, endelige, potentielle, randomiserede, kontrollerede undersøgelser giver endelige svar.
Især er dataene fra Murtola overbevisende. Hvis dette gælder, kan statiner sænke risikoen for at dø af brystkræft end andre anvendte adjuvansbehandlinger. Statiner dækker risici, men disse ser ud til at være i mindre grad end kræftbehandlingerne, der i øjeblikket overvejes rutinemæssigt. Hvis vi afvejer risiko og fordel, begynder skalaen at vippe i retning af statinerne.
For yderligere forskning i integrativ onkologi, klik her her.