Undersøgelse: Statiner kan reducere kræftrelateret dødelighed

reference

Nielsen SF, Nordestgaard BG, Bojesen SE. Statinbrug og reduceret kræftrelateret dødelighed.N Engl J Med. 8. november 2012; 367 (19): 1792-1802.

design

Danske forskere undersøgte, om de tog statiner før en kræftdiagnose er forbundet med reduceret kræftrelateret dødelighed. De undersøgte dødeligheden af ​​patienter fra hele den danske befolkning, der modtog en kræftdiagnose mellem 1995 og 2007, med opfølgning indtil 31. december 2009. Af patienterne i alderen 40 år eller ældre havde 18.721 taget statiner regelmæssigt før kræftdiagnosen og 277.204 havde aldrig brugt statiner.

Resultater

Statinbrugere var 15% mindre tilbøjelige til at dø af enhver årsag eller kræft. Nedsat kræftrelateret dødelighed blandt statinbrugere blev observeret for hver af de 13 kræftformer.

Effekter på praksis

Denne undersøgelse sammen med flere andre nylige værker fortjener vores opmærksomhed. Hvis disse resultater er reelle, bør vi overveje at ordinere statiner til mange flere af vores patienter i stedet for at afskrække deres anvendelse.

Vi bør især overveje at ordinere statiner til patienter med brystkræft. I april 2013 sagde Dr. Teemu Murtola på det årlige møde i American Association for Cancer Research, at statinbrug var forbundet med en reduktion i risikoen for død fra brystkræft med op til 66%.

Murtola et al. udførte deres retrospektive undersøgelse, der undersøgte statinbrug og brystkræftdødelighed hos 31.114 kvinder med brystkræft diagnosticeret mellem 1995 og 2003 i Finland. Under opfølgningen døde 6.011 af kvinderne; 3.169 på grund af brystkræft. Dødeligheden var 7,5% for statinbrugere, mens det var 21% for ikke-statinbrugere.
Med andre ord havde kvinder med lokal sygdom, der tog statiner, en 67% lavere risiko for død end ikke-brugere (risikoforhold 0,33). Hos patienter med metastatisk sygdom reducerede statiner risikoen for død med 48% (HR 0,52). Finlands nationale sundhedsdatabase aktiverede detaljeret analyse, så den reducerede risiko for død kunne beregnes baseret på den type statin, der er taget: inklusive simvastatin (HR 0,47), atorvastatin (HR 0,27), fluvastatin (HR 0,35) og Pravastatin (HR 0,47). 0,50). Den median opfølgningstid var cirka 3 år, men varierede fra mindre end 1 år til 9 år.¹

Statiner har et billede i alternativ medicinskredse, der er svært at ryste. De betragtes ofte som det bedste eksempel på alt, hvad der er galt med Big Pharma. De betragtes som overprisede lægemidler, der er overmarkedsførte og overforeskrevne, mens risikoen forbundet med forbrug undervurderes. Derfor er vi forpligtet til at se efter andre forklaringer på disse resultater.

Nielsen hævder, at deres resultater "... er plausible, fordi statiner hæmmer kolesterolsyntese i celler ved at hæmme 3-hydroxy-3-methylglutaryl-coenzym En reduktase (HMGCOA), den hastighedsbegrænsende enzym i mevalonatet og kolesterolsyntesebane. Cellulære funktioner såsom opretholdelse af membranintegritet, signaltransduktion, proteinsyntese og cellecyklusprogression.

Plausible ja, men de er stadig ikke lette for os at acceptere. Statiner har et billede i alternativ medicinskredse, der er svært at ryste. De betragtes ofte som det bedste eksempel på alt, hvad der er galt med Big Pharma. De betragtes som overprisede lægemidler, der er overmarkedsførte og overforeskrevne, mens risikoen forbundet med forbrug undervurderes. Derfor er vi forpligtet til at se efter andre forklaringer på disse resultater.

Siddarth Singh fra Mayo Clinic skriver i maj -udgaven afWorld Journal of Clinical OncologyGiver flere alternative forklaringer til Nielsens resultater, hvilket antyder, at der ikke blev taget flere forvirrende faktorer i betragtning. For det første blev der ikke taget hensyn til data om rygning. Patienter er muligvis stoppet med at ryge, da de begyndte at tage statiner, muligvis efter at have for nylig lidt en myokardieinfarkt. At reducere eller stoppe rygning blandt statinbrugere kan føre til en lavere risiko for dødelighed.
En anden mulig forklaring er den såkaldte "sunde brugereffekt" og også den "sunde adherereffekt". Læger kan ubevidst, men selektivt undervise statiner til overvægtige patienter eller rygere på grund af deres usunde livsstil. Dette kan også ændre dødeligheden.

Den tredje mulighed er at tage andre medicin med anticancer-effekter på samme tid.

I Nielsens undersøgelse havde kvinder, der tog statiner, højere satser på hjerte -kar -sygdomme (70% mod 21%) og diabetes (18% mod 3%) end kvinder, der ikke tog statiner. Dette kan have ført til en uforholdsmæssigt højere anvendelse af aspirin og metformin blandt statinbrugere. Begge er forbundet med reduceret kræftrelateret dødelighed. Nielsen undersøgte dataene for denne mulige aspirinbrug og udelukkede alle deltagere med hjerte-kar-sygdom (den eneste indikation i Danmark til rutinemæssig aspirinbrug). Analysen gav de samme resultater.²

Det er stadig svært at glemme, at metaanalysen af ​​51 randomiserede kontrollerede forsøg af Rothwell et al. I 2012 fandt aspirinbrugere en 15% lavere risiko for at dø af kræft (OR = 0,85; 95% CI: 0,76-0,96).

Der er andre undersøgelser, der leverer data, der modsiger både Nielsen- og Murtola -undersøgelserne.

En metaanalyse i 2012 af statinbrug og risikoen for at udvikle brystkræft fandt ingen signifikant fordel. ”I alt 24 (13 kohort og 11 case-control-undersøgelser) med mere end 2,4 millioner deltagere, inklusive 76.759 brystkræfttilfælde, bidrog til denne analyse ... statinbrug og langtidsstatinbrug havde ingen signifikant effekt på henholdsvis brystkræftrisiko (RR = 0,99, 95% CI = 0,94, 1,04 og RR =, 1,03, 95% CI = 0,96, 1,1).⁴Det er klart, at disse resultater vedrører risikoen for at udvikle brystkræft, ikke risikoen for at dø af den.

Det kunne argumenteres for, at statiner faktisk er fordelagtige efter en brystkræftdiagnose.

Svenske data, der blev offentliggjort i april 2013, antyder, at der kan være en måde at forudsige, hvilke kræftformer der vil reagere på statinbehandling. Bjarnadottir et al. Behandlede 50 kvinder, der er diagnosticeret med invasiv brystkræft med højdosis atorvastatin (dvs. 80 mg/dag) i to uger før kræftoperation. Vævsprøver før og efter statinbehandling blev sammenlignet. I gennemsnit faldt Ki67 -ekspression ikke signifikant efter statinbehandling med kun 7,6%, når man overvejede alle parrede prøver, efter statinbehandling med kun 7,6% (S= 0,39), men i tumorer, der udtrykker HMG-CoA-reduktase (HMGCR), faldt det hastighedsbegrænsende enzym af mevalonat-signalvejen, KI67 faldt markant med 24% (S= 0,02). Statiner har den stærkeste antiproliferative virkning i HMGCR-positive tumorer. Således kan test for HMGCR give en mulighed for selektivt at behandle kræftpatienter, der reagerer positivt på statiner og drager fordel af behandling.5

Undersøgelserne af Nielsen og Murtola er spændende. I det lange løb kan deres resultater muligvis ikke holde op. Spørgsmålet er nu, om vi opfordrer patienter, især brystkræftpatienter, til at tage statinmedicin eller vente et par år i håb om, at store, definitive, potentielle, randomiserede, kontrollerede forsøg giver endelige svar.

Især Murtolas data er overbevisende. Hvis dette er sandt, kan statiner reducere risikoen for død af brystkræft mere end andre anvendte adjuvansbehandlinger. Selvom statiner udgør risici, ser disse ud til at være af en lavere størrelse end dem, der i øjeblikket betragtes som rutinemæssige kræftbehandlinger. Når vi vejer risiko og fordel, begynder skalaerne at vippe mod statiner.

Klik her for mere forskning på integrativ onkologi Her.