Undersøgelse: Probiotiske bakterier Lactobacillus Acidophilus NCFM og Bifidobacterium lactis BI-07 for funktionelle tarmforstyrrelser

Reference

Ringel Y, Ringel-Kulka T, Maier D, et al. Prediotiske bakterier lactobacillus acidophilus NCFM og Bifidobacterium lactis BI-07 sammenlignet med placebo for symptomerne på flatulens hos patienter med funktionelle tarmforstyrrelser-en dobbeltblind undersøgelse. J Clin Gastroenterol. 22. marts 2011. (Epub før udskrivning)

design

dobbelt -blind, placebo -kontrolleret, randomiseret klinisk undersøgelse. Undersøgelsens varighed var 14 uger, inklusive en indløbsfase med to uger, en otte -ugers interventionsfase og en fire -ugers opfølgning.

deltager

60-egnede patienter med funktionelle tarmsygdomme (FBD) uden forstoppelse, der opfyldte Rom III-kriterierne for irritabelt tarmsyndrom uden forstoppelse, funktionel diarré eller funktionel flatulens.

undersøgelsesmedicin og dosering

60 patienter blev randomiseret i to parallelle interventions: en aktiv probiotisk arm og en placebo -arm. I løbet af den 8-ugers interventionsperiode modtog den aktive probiotiske arm (n = 31) en pille to gange om dagen, bestående af en lige blanding lactobacillus acidophilus NCFM og bifidobacterium Animalis sp. Lactis BI-07, hvilket resulterede i 1 × 1011 KBE pr. Pille, mens placebo-armen (n = 29) modtog placebo-piller, der bestod af mikrokrystallinsk cellulose.

målparameter

Bedømmelserne blev foretaget efter 4 og 8 uger efter interventionsperioden. De to primære slutpunkter var en verdensomspændende lindring af mave -tarmsymptomerne og en tilfredshedsundersøgelse. De sekundære endepunkter inkluderer ændringer i specifikke funktionelle GI-symptomer (f.eks. Mavesmerter, flatulens, postprandiale symptomer), afføringsfrekvens, afføringskonsistens, sværhedsgrad af symptomer, generelt velvære og et spørgeskema om sundhedsrelateret livskvalitet.

vigtigste viden

Selvom de to primære endepunkter ikke var afgørende, var sværhedsgraden af ​​abdominal oppustethed, et sekundært slutpunkt, lavere i den aktive probiotiske arm sammenlignet med placebogruppen efter 4 uger lavere (4,10 ± 3 mod 6,17 ± 3). p = 0,009) og efter 8 uger (4,26 ± 3 mod 5,84 ± 3). p = 0,06). Analysen af ​​ændringerne før og efter interventionen i sværhedsgraden af ​​flatulensen resulterede i en signifikant forbedring af den aktive probiotiske arm sammenlignet med placebogruppen (-1,58 mod 0,95) efter 4 uger. p = 0,02) og efter 8 uger (-1,4 vs. 0,6) p <0,01), hvilket svarer til en reduktion i kliniske oppustethedssymptomer med 15 %. Analyser af en undergruppe med ikke -blokeret irritabelt tarmsyndrom (IBS) viste lignende resultater. Det er vigtigt, at den genetiske analyse af den fækale mikrobiota bekræftede tilstedeværelsen af ​​de probiotiske teststammer i interventionsgruppen. Der var ingen forskel mellem grupperne i starten af ​​undersøgelsen eller i slutningen af ​​den 8-ugers intervention mellem grupperne vedrørende afføringsanalysen på inflammatoriske biomarkører. Når alt kommer til alt var der ingen forskelle i de uønskede begivenheder mellem intervention og placebogruppe.

Kliniske implikationer

I henhold til Rom III -diagnostiske kriterier er funktionelle gastrointestinale lidelser (FGID'er), funktionel flatulens i funktionelle tarmsygdomme (FBD'er) med irritabelt tarmsyndrom, funktionel forstoppelse, funktionel diarré og ikke -omdirigerede funktionelle tarmhygiejne. Oppoldingssymptomer med andre FGID'er, da op til 96 % af IBS -patienterne rapporterer om dette symptom. I en tidligere undersøgelse med 337 forsøgspersoner rapporterede Ringel og kolleger, at oppustethed efter mavesmerter er det næst mest kastede symptom hos irritable tarmsyndrompatienter og den tredje vigtigste grund til søgningen efter medicinsk hjælp. ^{3 Ikke desto mindre påpeger forfatterne, at der på grund af den aktuelle mangel på mekanistisk forståelse kun er nogle få effektive behandlingsmuligheder.}

probiotika er i betydningen ernæringsmæssig og landbrugsorganisation af De Forenede Nationer (FAO) som" levende mikroorganismer, der får en sundhedsmæssig fordel til den kro. ” ^{4 probiotika bruges ofte til behandling af gastrointestinale symptomer. Især er effekten af ​​probiotika på flatulenssymptomer genstand for forskningsinteresse. Imidlertid var de tidligere resultater generelt beskedne og inkonsekvente. Den aktuelle undersøgelse rapporterede om en delvist, betydelig lindring af oppustningssymptomerne efter 4 og 8 ugers intervention med en kombination af to bagagerumsspecifikt probiotika: lactobacillus Asops NCFM og Bifidobacterium Animalis sp.}

For mere generelle data er tilgængelige, skal disse effekter på flatulens tildeles de specifikke probiotiske kufferter og doser, der er anvendt i disse undersøgelser. Der er visse bekymringer blandt klinikere om, at probiotiske interventioner faktisk har indflydelse på formandmikrobiologi. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Ringel og kolleger har udført en afføringsanalyse af mikrobielt DNA ved hjælp af qPCR. I den aktuelle undersøgelse blev L-NCFM kun påvist i gruppen efter interventionen i Fäkalen DNA. B-LBI07 er blevet påvist i alle grupper, men i en højere koncentration efter interventionen (PCR-primer til B-LBI07 er mindre specifikke og kan forstærke andre relaterede kufferter). Det er vigtigt, at behandling med kombineret L-NCFM og B-LBI07 leverede god sikkerheds- og kompatibilitetsdata uden signifikante uønskede begivenheder eller ændringer i blodprøver mellem startværdien, midten af ​​interventionen og perioderne efter interventionen.

Kombinationen af ​​de probiotiske kufferter L-NCFM og B-LBI07 ved 1 × 1011 KBE-bud manipulerede effektivt mikrobiotaen hos patienter med FBD'er og kan tilbyde kliniske fordele ved at reducere sværhedsgraden af ​​oppustede symptomer i patienter med diagnosticeret irritabel tarmsyndrom uden konstipation, funktionel diarrreea, osv. Dette undersøgelser, der støtter til at understøtte det brugte fler af flerhøjde af flerfugl. Probiotika som et middel til behandling af forskellige mave -tarmsymptomer hos patienter med FBD'er.