Undersøgelse: Probiotiske bakterier Lactobacillus Acidophilus NCFM og Bifidobacterium Lactis Bi-07 i funktionelle tarmlidelser

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge effekten af ​​probiotiske bakterier på symptomerne på flatulens hos patienter med funktionel tarmsygdom (FBD). Studiet blev udført som et dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret klinisk forsøg og varede i alt 14 uger. Deltagerne var 60 patienter, der opfyldte kriterierne for irritabel tyktarm uden forstoppelse, funktionel diarré eller funktionel oppustethed. Patienterne blev randomiseret i to grupper, hvor den ene fik en pille indeholdende probiotiske bakterier (Lactobacillus acidophilus NCFM og Bifidobacterium animalis sp. Lactis Bi-07) to gange dagligt, og den anden fik placebo-piller. Undersøgelsen viste en signifikant reduktion i sværhedsgraden af ​​symptomer på oppustethed i...

In der vorliegenden Studie geht es um die Untersuchung der Wirkung von probiotischen Bakterien auf die Symptome von Blähungen bei Patienten mit funktionellen Darmerkrankungen (FBD). Die Studie wurde als doppelblinde, placebokontrollierte, randomisierte klinische Studie durchgeführt und dauerte insgesamt 14 Wochen. Die Teilnehmer waren 60 Patienten, die die Kriterien für das Reizdarmsyndrom ohne Verstopfung, funktionellen Durchfall oder funktionelle Blähungen erfüllten. Die Patienten wurden in zwei Gruppen randomisiert, eine erhielt zweimal täglich eine Pille mit probiotischen Bakterien (Lactobacillus acidophilus NCFM und Bifidobacterium animalis sp. Lactis Bi-07) und die andere Placebo-Pillen. Die Studie zeigte eine signifikante Verringerung der Schwere der Blähungssymptome bei den …
Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge effekten af ​​probiotiske bakterier på symptomerne på flatulens hos patienter med funktionel tarmsygdom (FBD). Studiet blev udført som et dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret klinisk forsøg og varede i alt 14 uger. Deltagerne var 60 patienter, der opfyldte kriterierne for irritabel tyktarm uden forstoppelse, funktionel diarré eller funktionel oppustethed. Patienterne blev randomiseret i to grupper, hvor den ene fik en pille indeholdende probiotiske bakterier (Lactobacillus acidophilus NCFM og Bifidobacterium animalis sp. Lactis Bi-07) to gange dagligt, og den anden fik placebo-piller. Undersøgelsen viste en signifikant reduktion i sværhedsgraden af ​​symptomer på oppustethed i...

Undersøgelse: Probiotiske bakterier Lactobacillus Acidophilus NCFM og Bifidobacterium Lactis Bi-07 i funktionelle tarmlidelser

Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge effekten af ​​probiotiske bakterier på symptomerne på flatulens hos patienter med funktionel tarmsygdom (FBD). Studiet blev udført som et dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret klinisk forsøg og varede i alt 14 uger. Deltagerne var 60 patienter, der opfyldte kriterierne for irritabel tyktarm uden forstoppelse, funktionel diarré eller funktionel oppustethed. Patienterne blev randomiseret i to grupper, hvor den ene fik en pille indeholdende probiotiske bakterier (Lactobacillus acidophilus NCFM og Bifidobacterium animalis sp. Lactis Bi-07) to gange dagligt, og den anden fik placebo-piller. Undersøgelsen viste en signifikant reduktion i sværhedsgraden af ​​oppustethedssymptomer hos de patienter, der tog de probiotiske bakterier. Dette tyder på, at kombinationen af ​​disse probiotiske stammer kan have klinisk fordel for patienter med funktionel tarmsygdom og oppustethed.

Detaljer om undersøgelsen:

reference

Ringel Y, Ringel-Kulka T, Maier D, et al. Probiotiske bakterier Lactobacillus Acidophilus NCFM og Bifidobacterium Lactis Bi-07 sammenlignet med placebo for symptomer på flatulens hos patienter med funktionelle tarmlidelser - et dobbeltblindt studie.J Clin Gastroenterol.22. marts 2011. (Epub forud for tryk)

design

Dobbeltblindet, placebokontrolleret, randomiseret klinisk forsøg. Undersøgelsens varighed var 14 uger i alt, inklusive en to-ugers indkøringsperiode, en otte ugers interventionsperiode og en fire-ugers opfølgningsperiode.

Deltager

Tres kvalificerede patienter med funktionel tarmsygdom (FBD) uden forstoppelse, som opfyldte Rom III-kriterierne for irritabel tyktarm uden forstoppelse, funktionel diarré eller funktionel flatulens.

Undersøg medicin og dosering

Tres patienter blev randomiseret i to parallelle interventionsarme: en aktiv probiotisk arm og en placeboarm. I løbet af den 8-ugers interventionsperiode modtog den aktive probiotiske arm (n=31) en pille bestående af en lige blanding to gange dagligtLactobacillus acidophilusNCFM ogBifidobacterium animalis sp. LactisBi-07, som gav 1×1011 CFU pr. pille, mens placebo-armen (n=29) fik placebo-piller sammensat af mikrokrystallinsk cellulose.

Målparametre

Vurderinger blev foretaget efter 4 og 8 uger af interventionsperioden. De to primære endepunkter var global gastrointestinal symptomlindring og en tilfredshedsundersøgelse. Sekundære resultater inkluderede ændringer i specifikke funktionelle GI-symptomer (f.eks. mavesmerter, oppustethed, postprandiale symptomer), afføringsfrekvens, afføringskonsistens, symptomernes sværhedsgrad, generelt velbefindende og et sundhedsrelateret livskvalitetsspørgeskema.

Nøglefund

Selvom de to primære endepunkter ikke var konklusive, var sværhedsgraden af ​​abdominal udspilning, et sekundært endepunkt, lavere i den aktive probiotiske arm sammenlignet med placebogruppen efter 4 uger (4,10 ± 3 vs. 6,17 ± 3).P=0,009) og efter 8 uger (4,26 ± 3 vs. 5,84 ± 3).P= 0,06). Analyse af ændringer i sværhedsgraden af ​​oppustethed før og efter intervention afslørede en signifikant forbedring i den aktive probiotika-arm sammenlignet med placebogruppen efter 4 uger (-1,58 vs. 0,95).P=0,02) og efter 8 uger (-1,4 vs. 0,6)P<0,01), svarende til en 15 % reduktion i kliniske flatulenssymptomer. Analyser af en undergruppe med nonconstipated irritable bowel syndrome (IBS) viste lignende resultater. Det er vigtigt, at genetisk analyse af den fækale mikrobiota bekræftede tilstedeværelsen af ​​de probiotiske teststammer i interventionsgruppen. Der var ingen forskelle mellem grupperne i afføringsanalyse for inflammatoriske biomarkører, hverken ved baseline eller ved slutningen af ​​den 8-ugers intervention. Endelig var der ingen forskelle i bivirkninger mellem interventions- og placebogruppen.

Kliniske implikationer

Ifølge Rom III Diagnostic Criteria Functional Gastrointestinal Disorders (FGID'er) klassificeres funktionel oppustethed i funktionelle tarmsygdomme (FBD'er) med irritabel tyktarm, funktionel obstipation, funktionel diarré og uspecificerede funktionelle tarmsygdomme.1.2Interessant nok overlapper oppustethedssymptomer med andre FGID'er, da op til 96% af IBS-patienter rapporterer dette symptom. I en tidligere undersøgelse af 337 forsøgspersoner rapporterede Ringel og kolleger, at oppustethed var det næstmest generende symptom hos patienter med irritabel tyktarm efter mavesmerter og den tredje vigtigste grund til at søge lægehjælp.3Ikke desto mindre påpeger forfatterne, at der er få effektive behandlingsmuligheder på grund af den nuværende mangel på mekanistisk forståelse.

Probiotika er i betydningen De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) som "levende mikroorganismer, der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver en sundhedsmæssig fordel for værten."4Probiotika bruges ofte til at behandle gastrointestinale symptomer. Især effekten af ​​probiotika på flatulenssymptomer er genstand for forskningsinteresse. Resultaterne til dato har dog generelt været beskedne og inkonsistente. Den nuværende undersøgelse rapporterede delvis, signifikant lindring af oppustethedssymptomer efter 4 og 8 ugers intervention ved en kombination af to stammespecifikke probiotika:Lactobacillus acidophilusNCFM ogBifidobacterium animalis sp. LactisBi-07. En anden undersøgelse fandt en lignende, statistisk signifikant reduktion i abdominal oppustethed efter interventionen (P=0,046) under anvendelse af en multispecies probiotisk blanding (VSL#3®), selvom der ikke blev rapporteret sammenligninger mellem grupper.5

Indtil mere generelle data er tilgængelige, skal disse virkninger på oppustethed tilskrives de specifikke probiotiske stammer og doser, der anvendes i disse undersøgelser. Der er en vis bekymring blandt klinikere om, at probiotiske indgreb faktisk har virkninger på afføringens mikrobiologi. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Ringel og kolleger udførte afføringsanalyse af mikrobielt DNA ved hjælp af qPCR. I den aktuelle undersøgelse blev L-NCFM kun påvist i fækalt DNA i post-interventionsgruppen. B-LBi07 blev påvist i alle grupper, dog i en højere koncentration efter interventionen (PCR-primere for B-LBi07 er mindre specifikke og kan amplificere andre relaterede stammer). Det er vigtigt, at behandling med kombineret L-NCFM og B-LBi07 gav gode sikkerheds- og tolerabilitetsdata uden signifikante bivirkninger eller ændringer i blodprøver rapporteret mellem baseline-, midt-interventions- og post-interventionsperioder.

Kombinationen af ​​probiotiske stammer L-NCFM og B-LBi07 ved 1×1011 CFU BID manipulerer effektivt mikrobiotaen hos patienter med FBD'er og kan give klinisk fordel ved at reducere sværhedsgraden af ​​flatulenssymptomer hos patienter diagnosticeret med irritabel tyktarm uden forstoppelse, funktionel diarré osv. Denne undersøgelse understøtter yderligere argumentet for brugen af ​​multispecies probiotika som et middel til at behandle forskellige gastrointestinale symptomer hos patienter med FBD'er.